Vielse

For at blive viet i Folkekirken skal enten brud eller brudgom, eller begge, være medlem af Folkekirken. Dato og tidspunkt for vielsen aftales med kirkekontoret der henviser til en af præsterne.

Før vielsen skal brudeparret henvende sig hos bopælskommunen for at få udfærdiget en prøvelsesattest.
 Prøvelsesattesten, der er gyldig i 4 måneder, skal afleveres på kirkekontoret sammen med navn og adresse på 2 vidner som er til stede ved vielsen.

Hvis navneændring ønskes i forbindelse med vielsen, indgives en ansøgning herom i god tid på www.borger.dk. Navneændringer der foretages i forbindelse med en vielse er gebyrfri såfremt ægtefællerne opnår en form for navnefællesskab.

Endvidere har brudeparret inden vielsen en samtale med præsten, hvor vielsen gennemgås og det aftales, hvilke salmer der skal synges.