Nørholm Sogn får flot, moderne præstegård i 2020
Menighedsrådets oprindelige planer for en boligudvidelse vurderede provstiet som en dyr lappeløsning – og derfor mindre perspektivrig. I stedet tilbød vores nye provst heldigvis finansiering af et nybyggeri, der sikrer sognepræsteembedet moderne, funktionelle rammer i Nørholm i mange årtier frem.
I løbet af 2020 får Nørholm Sogn ny, moderne, arkitekttegnet præstegård på samme adresse og med stort set samme udsigtsplacering ift. Limfjorden, som den nuværende. Altså ved sognesalen på Nørholm Bygade 46 hundrede meter nordvest for vores fine kirke og kirkegård. For at det kan blive muligt, nedrives den hidtidige præstegård, der er fra 1974, umiddelbart efter nytår, hvorefter nybyggeriet hurtigt påbegyndes. Den nye præstegård ventes indflytningsklar sidst i 2020.
Det er Aalborg Vestre Provsti, som Nørholm Sogn blandt 17 sogne indgår i, der har fundet de nødvendige 5 mio. kroner, som nybyggeriet koster. Menighedsrådet i Nørholm har derfor i samarbejde med provst Gerda Jessen, sognepræst Elisabeth Hildestad og ikke mindst vores lokale arkitekt Nils Pagh, Norconsult – KAAI A/S, de seneste måneder arbejdet vedholdende med at konkretisere projektet, så det opfylder de langsigtede behov - og så klimarigtigt og bæredygtigt som muligt. Nils Pagh har på baggrund af mange behovsafdækkende møder tegnet en både flot og funktionel, moderne, ny præstegård med embedsbolig for sognepræsten og familie på 208 kvadratmeter - samt en mindre tilbygning med selvstændig adgang til arbejdskontor m.v. på yderligere 39 kvadratmeter. Et projekt, som alle parter er meget begejstret for og vurderer vil passe flot ind i området ift. såvel natur og øvrigt byggeri.
Den eksisterende sognesal, der er bygget sammen med den nuværende præstegård, får lov at blive liggende men bliver i fremtiden en selvstændig bygning. I modsætning til nu altså adskilt fra den kommende nye præstegård, hvis gavle derfor forskydes ganske få meter mod vest. Bolig- og kontorområderne bliver i ét plan med høj tagrejsning og vil - set fra luften – fremstå i en tillempet øst/vest-vendt korsform. Byggeriet bliver udvendigt opført i teglsten og træ med et tag af pandeplader med et væsentligt reduceret opvarmningsbehov baseret på et nyt moderne luftvarmepumpesystem, der i fremtiden også skal være med til at reducere såvel varmeregning som CO2-udslip væsentligt ift. sognesalen.
Bedre at starte helt forfra
I menighedsrådet har man i flere år arbejdet med planer for udvidelse af boligarealet og en samtidig renovering i den nuværende præstegård. Den nuværende præstegård lever ikke længere op til de aftaler, der er mellem Præsteforeningen og staten angående omfang og indretning af præsteboliger. Præsteboligen indgår i præstens løn og arbejdsvilkår og skal derfor leve op til nutidige standarder og krav. Derfor har disse planer fyldt meget i menighedsrådets arbejde gennem de seneste år.
Udvidelsesplanerne kom undervejs i arbejdet til at omfatte mange forskellige og omkostningstunge delprojekter, så som installation af ny varmekilde og dermed også overvejelser om radiatorer vs. gulvvarme, nyt udluftningsanlæg, sammenlægninger af eksisterende rum, nye vinduer og døre samt inddragelse af loftsrum foruden muligheden for adskillelse af sognesal og præstebolig samt nedrivning af forpagterbolig og efterfølgende reetablering af grund og gårdsplads.
”Oven på flere engagerede besigtigelser valgte vores forholdsvis nyindsatte provst Gerda Jessen sammen med provstiudvalget at stoppe med de mange lappeløsninger og moderniseringstanker og i stedet etablere en ny præstegård. Den vurdering kunne vi sagtens følge, selvom vi oprindeligt ikke havde forventet at kunne gå så grundlæggende til værks. Præstegårdens indretning, størrelse og stand er i stigende grad afgørende for tiltrækning og fastholdelse af præster, og derfor kunne vi kun med glæde sige ”Ja tak” til det perspektivrige tilbud,” fortæller Anja Jørgensen, der står i spidsen for menighedsrådets lille byggeudvalg.
Provst Gerda Jessen uddyber:
”Da ansøgningerne fra menighedsrådet kom ind i foråret på ca. 2,1 mio. kr. til de nødvendige udvidelser og moderniseringer i den nuværende præstegård, stod det hurtigt klart for os i provstiudvalget, at der ville være tale om lappeløsninger, der reelt ikke levede op til nutidige standarder. Og efter et ekstraordinært provstesyn, var vi enige om, at bygningens kvalitet ikke berettigede så store investeringer.”
Provsten forklarer, at provstiudvalget også frygtede, at der i løbet af få år igen ville kunne komme ansøgninger om større beløb til præstegården, og vurderede, at det ikke er forsvarlig omgang med offentlige midler.
”På den baggrund fandt vi det rigtigst at starte helt forfra og ved provstiets budgetsamråd den 3. september, var der enighed blandt provstiets sogne om, at der bruges midler til ny præstebolig allerede i 2020,” fortsætter Gerda Jessen. Der er nu sat 6 mio. af til projektet: 1. mio. til nedrivning af nuværende præstegård og forpagterbolig, lukning af gavlender og reetablering af området, og 5 mio. til opførsel af ny præstebolig. Ca. 3. mio. kr. kan umiddelbart finansieres i 2020 af ligningsmidlerne, og resten lånefinansieres over en 10-årig periode, hvor menighedsrådet hvert år får tilført ekstra midler til afdrag på lånet.
”Nørholm er et dejligt samfund for en præstefamilie at bo i, og samtidig skønner jeg, at det er vigtigt for Nørholm at have præsten boende. At der er en god præstebolig tænker jeg som en fremtidssikring af embedet, og samtidig er en attraktiv bolig med til at fastholde præsten og engang rekruttere en ny. Det er meget vigtigt i en tid med præstemangel,” tilføjer Gerda Jessen
Arkitektens overvejelser
Efter arkitektens plandisponeringsskitser, i forhold til byggebudgettet, nu er godkendt, går jagten i de kommende uger bl.a. ind på de rigtige håndværksmestre til at give tilbud på udførelse af opgaverne. På det vigtige område har menighedsrådet og provstiet igen allieret sig med Norconsult-KAAI og Nils Pagh i rollen som totalrådgiver. Han skal med deres professionelle baggrund sikre at fornuftige kontrakter indgås, og at byggeriet gennemføres i overensstemmelse med menighedsrådets og provstiets forventninger.
En af de større udfordringer bliver at få gennemført en forsvarlig forudgående nedrivning af den nuværende præstegård med den nødvendige sortering og deponering, da det har vist sig, at den nuværende præstegård er opført med materialer i bl.a. fugerne, som kræver specialhåndtering. Ligesom Norconsult-KAAI, som rådgiver, også sikrer, at nedrivning af den hidtidige forpagterbolig gennemføres, så den nuværende stald, der bl.a. huser graverens maskiner, får lov at blive stående.
Nils Pagh forklarer om sine arkitektoniske overvejelser til det byggeprojekt, der snart sættes i gang:
”Med opgaven at designe og realisere en ny præstegård følger et stort ansvar. Der er mange æstetiske og funktionelle krav og ønsker, som skal realiseres og gå op i en højere enhed. Vi designer enkelt og ydmygt, så byggeriet tilpasser sig byens proportioner og kvaliteter, og på en måde så præstegården også om 50 år kan være en tidssvarende ramme om et moderne familieliv. Samtidig designer vi med afsæt i og respekt for den tid, vi lever i nu, sådan at byggeriet fremstår moderne og troværdigt. Ved at arbejde med dimensioner, geometrier og materialer, som er kendte og afprøvede, sikrer vi et byggeri, som over tid patinerer smukt, og samtidig har en lav grad af vedligeholdelse. Disse kvaliteter, sammen med et nødvendigt fokus på energieffektivitet, er for mig definitionen på et ægte bæredygtigt byggeri.”
Illustrationer: Skitser af den nye præstegård i samspil med bl.a. den nuværende sognesal ogden gamle ladebygning, der bliver stående, når stald og forpagterbolig er raget ned. Skitser og tegninger er udarbejdet af arkitekt Nils Pagh, Norconsult-KAAI.